Vi må gerne være bange

Al transformation er forbundet med modstand og frygt.

En følelse af smerte eller tab.

(Også når vi ikke bevidst oplever og anerkender det som sådan)

For det ligger indlejret dybt i selve bevægelsen.

At vi må tage afsked med en gammel del af os.

Hvis vi skal skabe plads til at blive og være noget andet.

Som larven, der dør for at sommerfuglen kan fødes.

Mens den i sin essens forbliver den samme.

Og selv ting, som vi længes efter at give slip på, kan være smertefulde og angstprovokerende at tage afsked med.

Skam, skyld og frygt.

Alene af den grund, at de er en del af os.

Og vi engang havde brug for dem.

Derfor må vi være villige til at acceptere en væsentlig grad af frygt og ubehag, når vi gerne vil vokse.

Som menneske, som sjæl og i vores forretning.

For rejsen går altid gennem vores vækstzone.

Vi kan nemlig ikke skabe forandring uden at gøre noget nyt.

Og det kan vores ego, vores menneske, ikke lide.

Egoets bevægelse er nemlig modsatrettet.

Sammentrækning.

Opretholdelse og bevarelse af status quo.

Det er ikke interesseret i, hvad vi gerne vil

Om vi føler os opfyldte eller lykkelige.

Så længe vi bare trækker vejret.

Den største udfordring er dog ikke frygten i sig selv.

Det er måden, vi møder os selv i den.

Med modstand, vurdering og dom.

Forsøger vi at bekæmpe den.

Men … vi må faktisk gerne være bange i vores forretning.

Det er kun naturligt.

(Og faktisk også nødvendigt)

Men hvis frygten ikke skal styre os.

Vores beslutninger og handlinger.

Eller mangel på samme.

Afholde os fra at gøre det, vi virkelig ønsker.

På den måde vi ønsker at gøre det.

Må vi i stedet turde læne os ind i den.

Med åbenhed, kærlighed og accept.

For så kan vi sagtens være skidebange for at gøre noget, vi gerne vil.

Og gøre det med lethed alligevel.