Min falske komfortzone

Velkommen til min falske komfortzone.
Det sted jeg gemmer mig for min frygt.
Så jeg slipper for at mærke den.
Ironisk nok er det her, jeg er allermest bange.
Fordi jeg sælger ud af det, der føles sandt i mig.
Min egen storhed.
Det jeg inderst inde længes efter.
At være.
At gøre.
Det jeg ved, jeg rent faktisk er i stand til.
Det er her jeg forveksler mig selv med de tunge tanker i mit hoved.
Tror at mit liv er en lang række af omstændigheder, der sker for mig på godt og ondt.
Som jeg blot må forsøge at håndtere efter bedste evne.
I min falske komfortzone er jeg et offer.
Der konstant frygter andre menneskers domme og intentioner.
Og derfor gør alt, hvad jeg kan for ikke at blive genstand for dem.
Det er her, jeg med stor præcision skyder mine visioner, drømme og idéer ned på et splitsekund.
Fordi timingen er dårlig.
Fordi jeg er træt og drænet.
Fordi jeg ikke kan overskue det.
Fordi jeg ikke har kompetencerne, tiden eller pengene.
Jeg banker hovedet hårdt mod glasloftet.
Og skynder mig at skrue ned.
Alle mine begrænsende overbevisninger.
Om hvad der er muligt og tilladt for sådan en som mig.
Kamufleret som gode undskyldninger for at jeg hverken kan eller skal gøre det, jeg gerne vil.
Den falske komfortzone.
Det er her vi kryber i skjul, når vi nærmer os sjælen, og frygten stiger op.
Som den så ofte gør, når vi vælger at gå hjertevejen i vores liv og i vores forretning.
Mens vores hjerte og sjæl finder fred.
Har vores menneske travlt med at frygte sårbarheden mere, end det frygter døden.
Og så trækker vi os tilbage.
I den leverpostejspolstrede komfortzone.
Kun for at opdage, hvor småt og låst det i virkeligheden er at være der.
Der er ikke spor komfortabelt.
Det er blot noget, vi bilder os ind.
Så vi kan holde ud at være der.
Og nøjes med at dø en lille bitte smule ad gangen.
For i virkeligheden er det langt mere behageligt at være kraftfuld.
At tage lederskab.
Træde ud i tillid til, at vi bliver grebet.
Hvis vi ikke lige flyver i første forsøg.
Være tro mod det, vi mærker er sandt i os.
Ture stå i, ved og op for os selv.
Forbinde os med vores sjæl og tappe ind i vores kald.
Løfte frygten op i hjertet.
Og handle derfra.
