Det er i pausen, det sker

Jeg har i år holdt den længste sommerferie nogensinde.

Også selvom jeg aldrig har haft mere travlt i min business.

Altså på den gode måde.

For pauserne er lige så vigtige for udviklingen af mig og min forretning.

Som alle de skridt jeg tager imellem dem.

Det er her, jeg for alvor skaber plads til at mærke efter.

Om jeg er på rette spor.

Hvad der eventuelt skal justeres.

Om jeg stadig har hjertet med i det, jeg laver.

Og i den her pause, er det blevet endnu mere tydeligt for mig, hvor jeg står i feltet.

Hvad der er alignet med mig.

Og hvad der ikke er.

Hvor meget ærlighed, ordentlighed, etik og integritet betyder for mig.

Og hvor meget forførende luftkasteller og oppustede påstande om guddommelighed, mirakelmageri og alkymi ikke gør.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan gøre vores sjælskald til vores levevej.

Men det er vores menneske, ikke vores sjæl, som får det til at ske.

Og livet som menneske er altså lige nu og her.

Konkret, fysisk og håndgribeligt.

Forunderligt, smukt, kærligt, grimt, smertefuldt og råt.

Uanset om månen er fuld, portalerne er åbne eller vibrationen er høj.

Og det er de skridt vi skal tage for at komme i mål også.

Det er ikke magi at bygge en forretning, vi kan leve af.

Det kræver derimod en reel og dedikeret indsats.

Det tager tid.

Ofte meget længere end vores menneske vil være med til.

Evnen til at holde os selv i en endeløs række af op- og nedture.

Og alligevel blive ved med at sætte den ene fod foran den anden.

Det kræver fokus, energi, handling, disciplin og vedholdenhed.

Og kærlig støtte, hjælp og hep fra gode mennesker.

At blive selvstændig er ikke en genvej til at blive rig.

Det er en passion, en livsstil, en måde at være i verden på.

Og du er absolut ikke forkert, hvis du indimellem synes, at det er pissehårdt eller megasvært.

Har lyst til at smide håndklædet i ringen og give op.

Eller lader dig besnære af løfter om hurtige, smertefrie resultater.

Det gør jeg sgu også.

Det ændrer bare ikke på.

At vejen stadig står og venter på os.

Når vi senere vågner op af rusen og indser.

At vi (endnu engang) er kommet til at tage.

Røven på os selv.