Logo
Arbejd med Stine 1:1
Logo
Arbejd med Stine 1:1

Hvad nu hvis det virkelig sker?

Hvad nu hvis det virkelig sker?

Som barn kastede jeg en gang en mønt i en brønd.

I håb om at få et ønske opfyldt.

Hvad det var for et ønske, har jeg glemt.

Men jeg husker tydeligt følelsen: “Hvad nu hvis det virkelig sker?"

Og den anden del af mig, der rullede overbærende med øjnene og fortalte mig, at det var fjollet.

At der selvfølgelig ikke ville ske en skid.

Og ja, måske er det ret fjollet.

At gå rundt og kaste mønter i brønde.

I håb om, at det vil opfylde vores ønsker.

Hvad der til gengæld er knapt så fjollet, er den visdom, der gemmer sig lige bag.

At manifestationen af vores drømme netop begynder med et artikuleret ønske.

Og en stærk intention.

Så det fjollede ligger egentlig blot i at tro, at det er nok.

Jeg har selv manifesteret mange fantastiske ting i mit liv:

Min drømmeforretning, hvor jeg laver og lever af det, jeg elsker og er bedst til - og som i dag forsørger hele min familie på fem.

Mit luksuriøse landsted med swimming pool og plads til at vokse, lære og være mig.

Og en hverdag jeg ikke har brug for at tage på ferie fra.

Ikke ved at kaste rundt med femkroner og håbe.

Men ved at forbinde mig med mine inderste, sande ønsker.

Og handle alignet og inspireret derfra.

Gå vejen skridt for skridt.

Ofte i mørke og uvished.

Ofte uden at kende hverken retningen eller destinationen.

Men altid i tillid til, at jeg ville nå frem.

For i virkeligheden er der ikke ret meget, vi kan regne ud eller kontrollere.

Selvom vores menneske konstant og stædigt gør forsøget.

Vil kende alle skridtene og ikke mindst resultatet på forhånd.

I håb om at finde sikkerhed og tryghed.

Mens vores sjæl udmærket ved, at det ikke er muligt.

At kontrollen blot er en illusion.

Som bremser mere, end den støtter.

For væksten kan først for alvor folde sig ud, når vi giver slip på den.

På vores attachment til resultatet.

Når vi tør lytte ind og følge vores intuition.

Handle på vores impulser.

Og overlade resten til universet.

Det er sådan, jeg selv lever og driver min forretning.

Og det er sådan, jeg skaber mine resultater.

Sætter mål, intentioner, giver stemme til mine ønsker.

Laver planer, strategier og struktur.

Og slipper det hele igen.

Tillader mig selv at gå med energien.

Og imod min indre strøm.

Giver plads til både mit menneske og min sjæl.

Lader dem danse tæt og vokse i takt.  

Copyright 2026